”Den service vi får er guld værd”

Med tre Gazeller i bagagen hører Esbjerg Maritime Service tydeligvis ikke til de bagud skuende. Heller ikke hvad angår telefoni, hvor de rådgivet af Vestjysk Erhvervstelefoni valgte en topmoderne integration mellem Totalview og Uni-tel.

Esbjerg Maritime Service, eller blot EMS, har udviklet sig til lidt af et erhvervseventyr. Deres leverancer til vidt forskellige grene af energisektoren er unikke inden for både kreativt ingeniørarbejde, avanceret svejsning, effektiv produktion samt service og vedligeholdelse.

Brugervenligt og fleksibelt

God service er væsentligt for den succesfulde virksomhed, og derfor har de valgt en telefoniløsning fra absolut øverste hylde. En løsning, der er så brugervenlig og fleksibel, at de – præcis som med deres egne leverancer – ikke behøver gå på kompromis.

Godt halvdelen af de ca. 110 medarbejdere hos EMS har en mobiltelefon. Løsningen er designet så de enkelte mobilers opsætning passer til de enkelte medarbejderes hverdag.

”Vores løsning er en kombination af Totalview og Uni-tel. Vi har brug for nem adgang til kollegerne, og med Totalviews app på mobilen kan alle altid kan se, om en kollega er ledig, taler i telefon eller er optaget i møde”, fortæller Dorthe Vandt, som er ansvarlig for administration og HR hos EMS.

Netop denne funktion hørte til blandt en hel stribe af forskelligartede krav, EMS kom med, da de indledte processen med at finde en ny telefonileverandør.

”Vi havde en masse krav, og Vestjysk Erhvervstelefoni anbefalede derfor, at vi benyttede integrationen mellem Uni-tel og Totalview. Det gav mening for os, fordi det er så fleksibelt, at vi kunne få det sat op som vi gerne ville”, siger Dorte Vandt.

Integration til Microsoft giver fordele

En del af mulighederne kommer af, at løsningen er fuldt integreret til Microsoft 365. Det giver flere fordele og handler ikke blot om, at det er let at se detaljer om kollegernes tilgængelighed. Det betyder også, at det er nemt for den enkelte medarbejder at sætte sin telefon til at reagere, så den passer til situationen.

”Hvis man pludselig får et møde, eller hvis man taler med en kollega, hvor det kræver en halv time, kan man gå ind på sin status i Totalview og skrive, at den næste halve time er man optaget. Så omstilles der til hovednummeret eller et andet valgt nummer, hvis nogen ringer”, siger Dorthe Vandt.

Dermed rør hun ved endnu en af de fordele, Totalview og Uni-tel har skabt ved at integrere til Outlook, fortæller Dennis Christensen fra Vestjysk Erhvervstelefoni, som har implementeret løsningen hos EMS og også står for løbende service.

”Det er en fleksibel løsning med en masse muligheder, som EMS også har været virkelig gode til at se potentialet i og til at udnytte. Det kræver en smidig platform at yde en god og professionel service i en tid, hvor rigtig mange er mobile og ikke kan forventes at sidde ved skrivebordet hele tiden”, siger Dennis Christensen.

”Lokal service er guld værd”

Det er ikke tilfældigt, at EMS valgte en lokal virksomhed som Vestjysk Erhvervstelefoni til at stå for deres telefoni.

”Det gælder generelt, at vi gerne vil handle lokalt, men den service, vi får, er også guld værd i sig selv. Vi sætter virkelig meget pris på at have en leverandør, der ved, hvem vi er, og Vestjysk Erhvervstelefoni har været fantastisk gode til at lytte til, hvad vi gerne ville. Og også til at formidle det til Uni-tel og Totalview. Det har været en virkelig god proces”, siger Dorthe Vandt.

Fuldt stabil drift

Tilfredsheden gælder ikke kun opstarten, men også efterfølgende. Medarbejderne har i dag taget løsningen til sig og er gode til at udnytte dens muligheder. Også selvom det har krævet en vis disciplin at vænne sig til fx altid at have en opdateret kalender, så alle kan udnytte den gennemsigtighed, løsningen giver.

”Om driftssituationen er der ikke meget andet at sige, end at det bare kører. Og skulle der være en enkelt ting, tager Dennis fat i det med det samme og får det løst. Vi er en virksomhed i vækst, så det sker også jævnligt, at vi får nye kolleger, og der går det lynhurtigt, når vi skal bruge et nyt nummer”, siger Dorthe Vandt.

100 procent mobilt – næsten da …

Løsningen er stort set 100 procent mobil, men Dorthe Vandt og enkelte af hendes kolleger har valgt også at bruge det medfølgende switchboard. Så kan de sidde ved skrivebordet og håndtere indgående kald til hovednummeret, når det passer bedst sådan.

”Vi er fem, der har et display på vores computer svarende til et omstillingsbord. Her kan vi gå ind og se, hvad medarbejderne har i kalenderen, om de taler i telefon, eller om deres telefon ringer. Og så kan vi selvfølgelig stille om og trække hinandens telefoner, og hvis den, der har køen, ikke svarer, ringer den videre hos den næste.

Kort om EMS

Antal medarbejdere:
110

Ydelser:
Ingeniør- og produktionsvirksomhed med speciale inden for design og fremstilling af stålkonstruktioner, mekaniske løsninger og rørløsninger med et særligt fokus på
onshore- og offshore-projekter.

Virksomheden blev stiftet i 2011 og er siden vækstet kraftigt og har modtaget tre Børsen-Gazeller. Direktør og stifter, Kenneth Hagelskjær, blev kåret til årets ejerleder i Syddanmark i 2021.

Telefoni hos EMS

Løsningen er baseret på en integration mellem Uni-tel og Totalview og er implementeret af Vestjysk Erhvervstelefoni.

Den består af omtrent 55 mobiltelefoner. Desuden har fem medarbejdere adgang til et switchboard, som tilgås fra PC med tilhørende headset.

 

Løsning: Integration mellem Uni-tel One-Connect og Totalview

Branche: Ingeniør og produktion og service

Antal medarbejdere: 110