Begejstring for både pris og kvalitet
Telefon og internet er uundværlige livliner til omverdenen hos Madsens Maskinfabrik, så det var ikke nogen nem beslutning at vælge et nyt telefonsystem. Esbjerg-virksomhedens bekymring blev dog hurtigt til begejstring. Både for pris og kvalitet.
Madsens Maskinfabrik er en ordreproducerende maskinfabrik med 15 ansatte. En på én gang klassisk og moderne ingeniørvirksomhed, som leverer udstyr til Esbjergs offshore-industri og et stort europæisk eksportmarked. Telefoni og internet er ikke afgørende for selve produktionen, men begge dele er vigtige for kundekontakten, så der er ikke plads til udfald.
”Vi har fokus på at tjene penge på det, vi er gode til, så vi går ikke og holder øje med telefoni og internet til daglig. Men vi sidder hver dag og taler med folk i udlandet og sender mails, så det er redskaber, der bare skal virke. Og det har de gjort”, siger direktør Erik Madsen, efter at de for nylig valgte at skifte leverandør på området.
Væk med bordtelefonerne
Skiftet skete i 2021 hvor Madsens Maskinfabrik indgik aftale med Ontec om at installere en helt ny platform til telefoni og internet.
”Vi skulle bl.a. udover at være afhængige af bordtelefonerne, og der fulgte den gamle leverandør ikke med. Og det gjorde de heller ikke på priserne, fandt vi senere ud af”, siger Erik Madsen.
I dag har Madsens Maskinfabrik stadig en enkelt fastnettelefon i receptionen, hvor de fleste kald går ind. Ellers er løsningen mobil og kører på Uni-tels platform One-Connect. Den gør det bl.a. muligt for medarbejderne at omstille kald og melde sig ind og ud af køer via en app. Leverancen indeholder tillige bredbånd til hver enkelt arbejdsstation.
Dygtige teknikere
Selvom behovet for opgradering af telefoni og internet begyndte at være tydeligt, var det ikke uden bekymring at skifte platformen ud. Det stod dog hurtigt klart, at teknikerne fra Ontec i høj grad var opgaven voksen.
”Vi var spændte på, om det ville komme til at køre, men det gjorde det. Teknikerne var dygtige, og de klarede alt, hvad der opstod med det samme. Og så har vi faktisk ikke tænkt over det siden. Nu kører det bare”, siger Erik Madsen.
Læs også: Uni-tels muligheder inden for konferenceopkald
Meget stor besparelse
Funktionaliteten var i højsædet, da Madsens Maskinfabrik skulle skifte teleoperatør, men prisen kom også til at spille en rolle for, at beslutningen blev truffet.
”Det er ikke en beslutning, man træffer for at spare fem procent. Men besparelsen var tilstrækkeligt stor til, at det var besværet værd at forsøge en ny løsning. Samtidig er regningen blevet enklere”, fortæller Erik Madsen.
Kort om Madsens Maskinfabrik
Antal medarbejdere:
15 medarbejdere. Herunder bl.a. ingeniører, tekniske tegnere, en værkfører og en flere specialiserede produktionsmedarbejdere.
Produkter:
Madsens Maskinfabrik er en moderne ordreproducerende virksomhed, der designer og producerer maskiner og udstyr til en lang række virksomheder i Danmark og Europa.
Eksisteret siden:
1981
Telefoni hos Madsens Maskinfabrik
One-Connect og bredbånd
Uni-tel One-Connect med én fastnettelefon og seks mobiler. Desuden leveres bredbånd. Ontec varetog intallation og står desuden for løbende drift og vedligeholdelse.
Læs mere om, hvorfor Uni-tel er førende udbyder af IP-telefoni