Sommeren nærmer sig, og mange glæder sig til endelig at komme ud at rejse. Vi guider dig gennem reglerne for roaming i udlandet, så du ikke mødes af en kedelig telefonregning, når du kommer hjem igen.

Af: Casper Niebe, Product Manager, Uni-tel

Det er ikke længe siden, at skrækhistorier om skyhøje regninger for roaming i udlandet var en fast del af sommerens mediedækning. I dag er forbrugeren godt beskyttet, både når det kommer til roaming i EU og roaming uden for EU. Alligevel er visse ting stadig rare at kende til. Vi giver her et overblik, så du kan forlade landet med ro i maven, selvom du har arbejdsmobilen med i lommen.

Roaming inden for EU

EU har de suverænt bedste vilkår, når det kommer til tale- og data-roaming i udlandet. Som kunde hos Uni-tel er du godt hjulpet, hvis blot du kender de følgende fire trin:

Roaming bestemmes af prisen på dit abonnement

Når du har brugt 80% af dit abonnements max-grænse for gratis EU-roaming, får du besked per SMS.

Taksering for EU roaming indtræder ved fair use grænsen

Når du har brugt al den data, du frit kan bruge af dit abonnement til EU-roaming, får du besked og overgår til taksering på 11,62 kroner per GB data.

I Europa indtræder datastop for roaming ved 450 kroner

Når du har brugt for 450 kroner takseret data, får du en SMS om, at Datastop aktiveres. Det betyder, at der lukkes for yderligere takseret forbrug.

Din EU roaming aftale indebær genaktivering ved hver 450 kroners forbrug.

Ønsker du at bruge mere data, svarer du på SMS´en og får dermed adgang til yderligere 450 kroners forbrug. Dette gentages for hver 450 kroners forbrug.

Roaming uden for EU

Roaming i udlandet er en helt anden snak uden for EU´s grænser. Den store forskel skyldes, at EU i 2007 begyndte at indfase regler, der løbende har gjort EU-roaming billigere. For at undgå ubehagelige overraskelser, når du rejser uden for EU, har Uni-tel opsat de samme sikkerhedsværn, som vi benytter inden for EU. Proceduren er den samme som i de sidste to punkter ovenfor og ser således ud:

Data roaming i udlandet er dyrere uden for EU

Vi holder styr på hvor meget data, du bruger. Når du har brugt for 450 kroner, får du en SMS om, at grænsen er nået, og Datastop aktiveres.*

Hvad er roaming?

Ønsker du at bruge mere data, svarer du på SMS´en og får dermed adgang til forbrug for yderligere 450 kroner. Dette gentages for hver 450 kroners forbrug.

Datagrænsen rammes hurtigt uden for EU

Grænsen på 450 kroner rammes ofte hurtigt uden for EU. I visse lande koster det helt op til 80.000 for én enkelt gigabyte, og så er de 450 kroner hurtigt væk. Hvis din telefon fx automatisk arkiverer billeder og film i skyen, kan de være brugt på få sekunder. Derfor er det en god idé altid at have data-roaming slået fra på telefonen, hvis du er udenfor EU’s grænser.

Du kan altid slå data-roaming midlertidigt til igen, hvis du fx er faret vild og har behov for at åbne Google Maps.

* Der kan være forsinkelse på udenlandske operatørers rapportering om forbrug. Dette kan medføre, at grænsen overskrides, før datastop aktiveres. Du faktureres for det forbrug, der overstiger grænsen, så vær opmærksom når du rejser uden for EU’s grænser.

Norden følger EU

Norden og visse andre lande følger de samme takster som EU. Det fulde overblik over takster og landezoner findes i denne fil:

Hent listen over takster og landezoner her >>

 

Norden følger EU roaming priser

Vigtige begreber om roaming

 


Hvad er EU´s Fair use-grænse?

Fair use-grænsen bestemmer, hvor meget data fra din nationale data-pakke, du kan bruge i EU uden at det bliver dyrere. Du kan nemlig ikke bruge hele din datapakke, men kun den andel, der af EU er fastsat til at være ”fair use”. Beregningen er en smule kompleks. Den tilsiger, at du må bruge mobildata i EU på op til det dobbelte af prisen på dit mobilabonnement.

I beregningen indgår en fast EU-datapris (11,62 kroner per GB pr. 1. januar 2024) samt prisen på dit abonnement i hjemlandet. Hvis dit abonnement eksempelvis koster 200 kr. så kan du gratis benytte 200 x 2 / 11,62 = 34,5 GB af dataindholdet i abonnementet uden at blive takseret for det. Et abonnement, der kun har 5 GB data, kan derfor bruge alle 5 GB uden at blive takseret. Man kan altså aldrig bruge mere mobildata end dét, abonnementet har inkluderet. Konsekvensen er derfor, at jo dyrere, dit mobilabonnement er, desto flere data har du til rådighed inden for fair use-grænsen.

Læs alle detaljerne om EU´s regler >>

Kontakt Uni-tel eller din forhandler >>

 

Hvad er Datastop?

Alle Uni-tels abonnementer har Datastop, når dit udlandsforbrug rammer 450 kroner. Både i og uden for EU lukkes der altså for mobildata ved denne grænse. Dette er både din og din arbejdsgivers sikkerhed for, at forbruget ikke stikker af, uden at nogen opdager det. Du kan altid udvide med mere takseret forbrug via SMS. Se vores takster her.

Hvad er Roaming?

At roame kommer fra engelsk og betyder egentlig ”at strejfe”. Med en mobiltelefon roamer man, når man skifter fra sin egen teleoperatørs netværk til en andens. Vi kender det især fra udlandsrejser, men faktisk bruges roaming også herhjemme. Det sker fx, når en mobiloperatør har en aftale med en anden operatør om, at deres kunder automatisk skifter til den anden operatørs netværk, hvis det netværk, de bruger normalt, er dårligt i givent område. De fleste forbinder det dog med roaming i udlandet

Ved roaming i EU eller resten af verden får man en SMS fra den operatør, man overgår til, når man skifter. Det er dem, der bipper ind, når man fx krydser Øresundsbron, eller når man tænder sin mobil efter at være landet lufthavnen i et fremmed land. De bliver kaldt for ”Bon Voyage-SMS’er”. Inden for EU fremgår det af SMS´en, at man har en given mængde data til rådighed gratis, og hvad det koster at ringe og sende SMS´er. Uden for EU får man de konkrete dataroaming-takster, der gælder i det pågældende land.

 

Kontakt din forhandler hvis du er i tvivl om dataroaming

Vi gør alt, hvad vi kan for at holde trygheden og sikkerheden i top når vores kunder roamer og bruger mobildata i udlandet. Det er dog ingen hemmelighed, at selvom EU-reglerne i høj grad er til gavn for forbrugeren, er detaljerne i dem komplekse. Har du spørgsmål om dataroaming så kontakt din forhandler, som kender reglerne til fingerspidserne og er vant til at forklare dem.