“Vi vil ikke risikere at blive hægtet af teknologisk”
Dansk Revision Hillerød overgik efter flere års tilbageholdenhed til IP-telefoni. I dag er de ikke i tvivl om, at de både har markedets bedste og billigste telefonløsning.
”Vi er blevet anbefalet IP-telefoni i flere år, men vi opfattede det som usikkert og med risiko for udfald. Efterhånden var teknologien dog så udbredt og gennemprøvet, at vi lod os overbevise”, forklarer Peter Jørgensen, som er registreret revisor og partner hos Dansk Revision i Hillerød.
Ud over, at Dansk Revision Hillerøds generelle tillid til teknologien var steget, beroede beslutningen på et godt tilbud på Uni-tels One-Connect fra KLC Erhverv.
Væsentlige besparelser
”De kom med et meget godt tilbud, som leverede væsentlige besparelser i forhold til det, vi kom fra. Selvom de havde lavet mange besparelser i forvejen på både den almindelige telefoni og mobiltelefonien, kunne de også gøre dette billigere”, siger Peter Jørgensen.
Fakta og myter om IP-telefoni >>
Kvalitet i højsædet
Selvom prisen således påvirkede beslutningen, understreger Peter Jørgensen, at der ikke var tale om en ren spareøvelse. Det handlede også om ikke at blive hængende i en forældet teknologi, som potentielt kunne resultere i ringere kvalitet.
”Vi vil ikke risikere at blive hægtet af teknologisk. Jeg vil anslå, at 75 procent af vores rådgivning foregår via telefonen, så vi skal have det bedste. Det kan ganske enkelt ikke nytte noget, at kvaliteten ikke er i orden”, siger Peter Jørgensen.
Andre sælgere bekræfter valget
At Dansk Revision Hillerød har fået den bedste telefonløsning, bliver de ikke blot bekræftet i ved, at det kører gnidningsfrit til daglig. De får også løbende indikationer på, at valget var det rette, når de bliver kontaktet med tilbud om at skifte til en anden løsning.
”Det er svært ikke at se det som et tegn på, at vi har den rigtige løsning”
– Peter Jørgensen, Partner
”Hver gang en sælger ringer og tilbyder os en løsning fra en anden udbyder, er de hurtigt væk igen, når de hører, at vi har en Uni-tel løsning. De prøver hverken at overbevise mig om, at jeg betaler for meget eller har et forkert produkt. Det er svært ikke at se det som et tegn på, at vi har den rigtige løsning”, siger Peter Jørgensen.
Stor tillid til rådgivning fra KLC
En sidste og nok så vigtig ting, der påvirker Peter Jørgensens tryghed ved valget af erhvervstelefoni, er et langt og tillidsfuldt samarbejde med KLC Erhverv.
”Vi har købt mobiltelefoner hos KLC Erhverv gennem mange år og ad den vej oparbejdet et tillidsforhold. I dag er det sådan, at vi bare ringer og siger, hvad vi har brug for, og så lytter vi til rådgivningen, fordi de kender behovet. De stiller nogle få spørgsmål, og så har vi det, vi skal bruge. De er meget hurtige til at leve sig ind i min problemstilling”, siger Peter Jørgensen.
Dansk Revision Hillerød, KLC Erhverv og Uni-tel
- Dansk Revision Hillerød er en del af den landsdækkende kæde Dansk Revision, men fungerer som en selvstændig enhed
- Dansk Revision i Hillerød, som denne artikel handler om, har ca. 12 ansatte
- Professionel rådgivning og høj tilgængelighed er nøgleord for virksomheden
- Virksomheden får leveret telefoni af KLC Erhverv i Lyngby
- Platformen er Uni-tels One-Connect, som samler både mobil og fastnettelefoni
Dansk Revision Hillerød
Løsning: One-Connect
Antal medarbejdere: 12+
Branche: Bogføring og revision; skatterådgivning
——————————————
Lidt om løsningen:
Dansk Revision Hillerød har med valget af IP-telefoni, fået Uni-tels One-Connect løsning. Herved kan de samle deres eksisterende mobil løsning og opnå yderligere besparelse og adgang til flere muligheder med One-Connect platformen.
Vil du have en løsning som Dansk Revision Hillerød?
Bliv kontaktet af en ekspert
Gør livet let for dig selv og din virksomhed og lad Uni-tel skræddersy en løsning ganske uforpligtende. På prissiden kan Uni-tel i høj grad også følge med. Vi lover ikke besparelser til alle, men vi kan konstatere, at mange i praksis ender med en mindre regning.