FAQ

Her kan du finde svar på de ofte stillede spørgsmål omkring Uni-tels løsninger.

Til dashboardbrugere

Kom godt i gang med Uni-tels dashboard
Hvordan kommer jeg i gang?

Vi har i denne vejledning beskrevet hvordan du kommer godt i gang med dit dashboard. Her kan du læse om login muligheder, hvordan du bygger dit personlige dashboard samt beskrivelse af diverse features som profiler, kaldscenarier og virksomhedens køer.

Hent vejledningen her

Hvordan opretter jeg personlige profiler og tidsstyring

Lettere hverdag med Profiler

Vi har i denne korte vejledning beskrevet, hvordan du kommer godt i gang med brugen af dine personlige profiler samt anvendelsen af tidsstyring af profilerne.

Med mulighed for at indstille forskellige profiler, kan du gøre din hverdag væsentligt enklere. Med et enkelt klik kan du f. eks. ændre indstillinger for viderestilling og hvilke af dine enheder du vil have indgående kald præsenteret på. Du indstiller blot, hvilke Profiler du vil have adgang til og så kan du let skifte mellem profilerne direkte på dit Dashboard

Hent vejledningen her

Microsoft 365
Hvordan logger jeg ind med Microsoft 365?

Det er enkelt at etablere Microsoft 365-integrationen. Administrator af Entra ID (tidligere Azure AD) tilføjer blot “Uni-tel A/S”. Derefter har den IT-ansvarlige fuldt overblik over brugere og kan tildele og fjerne adgang og rettigheder for hver enkelt.

Snak med den it-ansvarlige i virksomheden hvis dette lyder spændende for jer. Du finder en guide på dette link: Vejledning til Microsoft 365.

Hvordan deler jeg min Microsoft 365 kalender?

Det er enkelt at dele din kalender med dine kollegaer.

Åben din Microsoft Outlook kalender, hold musen hen over den kalender du gerne vil dele og 3 prikker kommer til syne. Tryk på de 3 prikker og vælg Deling-tilladelser, her vælger du hvordan din kalender skal ses af andre.

Ikke delt/Not shared: kalenderen ikke kan deles, fordi brugeren ikke har de rigtige rettigheder.

Kan få vist, når jeg er optaget/Can view when I’m busy: Kalenderen kan ses og begivenheder vises som Privat

Kan få vist titler og placeringer/Can view titles and locations: Kalenderen kan ses med title, tidspunkt og lokation.

Kan få vist alle detaljer/Can view all details: Kalenderen kan ses med title, tidspunkt og lokation. (samme som ovenstående)

Vejledning til Microsoft Edge sidepanel

Multitask på nettet med Microsoft Edge sidepanel. Med sidepanelet får du en integreret oversigt, der gør det nemt at følge Uni-tels dashboard i realtime, mens du arbejder i et CRM-system som Salesforce eller SAP. Hold al nødvendig information samlet ét sted, så du kan fokusere og effektivisere dit arbejde uden, at bryde dit flow.
Kom godt i gang – Hent vejledningen her

Browser notifikationer
Hvordan slår jeg notifikationer til i min browser?

Slå notifikationer til:

Gå til Min profil på dit dashboard, generelle kaldindstillinger og vælg notifikationer ved indgående kald. Når du har trykket på den, vises en pop-up i browseren, tryk på Tillad.

Nu modtager du en notifikation i browseren ved indgående opkald.

Hvis du ikke modtager notifikationer fra browseren, er der flere ting du kan tjekke:

Gå til indstillinger i din Chrome browser, vælg privatliv og sikkerhed –  websiteindstillinger – notifikationer – tryk på dashboard.one-connect.dk – tjek, at der står Tillad ved notifikationer

Stadig i browseren, højre klik på dashboard fanen, tjek, at du har lyden slået til på website

Tjek også Windows indstillinger. I søgefeltet indtastes Meddelelser og handlinger, her er det vigtigt at Meddelelser er tilladt. Derefter scroll længere ned på siden, vigtigt at Chrome står til Tillad meddelelser

macOS har tilsvarende indstillinger for notifikationer.

Hvordan slår jeg notifikationer fra i min browser?

Slå notifikationer fra:

Hvis du vil fjerne notifikationer igen, skal du fjerne tilladelsen i din browser.

Vælg Indstillinger, privatliv og sikkerhed, websiteindstillinger, under tilladelser vælg notifikationer. Find dashboard.one-connect.dk – vælg de 3 små prikker, tryk på Fjern

Nu modtager du ikke en notifikation i browseren ved indgående opkald.

Softphone
Min Softphone fungerede tidligere, men nu modtager jeg ikke opkald?

Hvis din Softphone pludselig ikke reagerer, kan det skyldes, at den er gået i dvale. Dette kan ske, hvis dit dashboard har været minimeret i nogle timer, eller hvis Chrome mener, at dine åbne websider bruger for meget hukommelse.

For at undgå dette skal du tilføje dashboardet til Chrome- eller Edge under indstillinger.

Gå til Chrome-indstillinger i din browser.

Find afsnittet “Effektivitet

Under “Sørg for, at disse websites altid er aktive“, tryk på “Tilføj” og find dashboard.one-connect.dk

Eller

Gå til Edge-indstillinger i din browser.

Find afsnittet “Tilstand og ydeevne

Under “Sæt aldrig disse websteder i slumretilstand“, tryk på “Tilføj” og tilføj dashboard.one-connect.dk

Hvordan forbinder jeg mit headset med softphonen?

For at kunne modtage opkald via dit headset skal du først sikre dig, at det er korrekt parret med dit system.

Gå til Softphone indstillinger enten under Min profil – Generelle kaldindstillinger eller find de samme indstillinger under Profilskuffen ”Softphone status”. Tryk på tilføj enhed, vælg dit headset og opret forbindelse.

Nu er dit headset klar til at modtage opkald hvor du kan besvare og afslutte opkald ved brug af knappen på headset’et. 

OBS: Husk at afinstallere den gamle Softphone fra din computer.

Anbefalinger
Hvilken webbrowser anbefaler Uni-tel?

For at sikre den optimale brugeroplevelse med dit dashboard anbefaler vi, at du benytter enten Chrome eller Edge som din webbrowser. Dashboardet er fuldt kompatibelt og kan tilgås Windows, macOS, iOS, Android og ChromeOS. Mobiltelefoner har meget lille skærm, så her giver det fortsat en langt bedre brugeroplevelse at bruge mobilappen.

Hvis du bruger Chrome eller Edge som webbrowser, har du mulighed for at installere dashboardet som en app (PWA) på din computer, hvilket giver dig en hurtig genvej direkte på proceslinjen og/eller skrivebordet. Dette gør det nemt og bekvemt at få adgang til dit dashboard.

Find app-ikonet i din adresselinje i browseren, den hedder noget med ”vælg en app til at åbne dette link”. Åben, og fastgør app’en i din proceslinje.

Installer Dashboardet som en app på din enhed

Vi anbefaler, at du installerer Dashboardet som en Progressive Web App (PWA), uanset om du bruger computer, tablet eller mobil. En PWA giver dig hurtigere indlæsningstider, push-notifikationer for f.eks. nye voicemails, og hurtig adgang direkte fra din hjemmeskærm. Appen opdateres automatisk, hver gang du åbner den, så du altid har den nyeste version uden at skulle opdatere manuelt gennem en appbutik.

PWA’er kombinerer fordelene fra websites og native apps uden behov for installation, ekstra lagerplads eller manuelle opdateringer, hvilket giver en mere smidig, hurtig og fleksibel brugeroplevelse.

Her er en vejledning til installation af en PWA på både iPhone og Android:

iPhone (Safari)

  1. Åbn Safari og gå til URL’en for dashboardet: https://dashboard.one-connect.dk.
  2. Tryk på Del-ikonet (firkanter med en pil opad) i bunden af skærmen.
  3. Vælg Føj til hjemmeskærm i menuen.
  4. Navngiv appen, hvis nødvendigt, og tryk derefter på Tilføj i øverste højre hjørne.
  5. Dashboardet vil nu være tilgængeligt som en app-ikon på din hjemmeskærm.

Android (Chrome)

  1. Åbn Chrome og gå til URL’en for dashboardet: https://dashboard.one-connect.dk.
  2. Når siden er indlæst, vil du se en besked om at tilføje dashboardet til din hjemmeskærm. Alternativt kan du trykke på menu-ikonet (tre prikker i øverste højre hjørne).
  3. Vælg Tilføj til hjemmeskærm i menuen.
  4. Bekræft ved at trykke på Tilføj.
  5. Appen vil nu være tilgængelig på din hjemmeskærm og kan bruges som en almindelig app.
Hvilke headset anbefaler Uni-tel?

Hvis du bruger den indbyggede softphone og/eller Teams, anbefaler vi, at du vælger et headset fra Yealink eller Jabra.

Både Yealink og Jabra understøtter funktioner som “hook & offhook” (besvar og afslut af opkald). Desuden kan begge mærker håndtere, at der kommer et SIP-opkald, mens du allerede er i et Teams-opkald, og omvendt.

Hvis du udelukkende anvender SIP som telefoni og kommunikation, kan Poly/Plantronics, Sennheiser/Epos og 2globes.com også anvendes.

Til mobilbrugere

Hvordan synkronisér jeg mine One-Connect kontakter til min mobil?

iPhone: Sådan synkroniserer du One-Connect kontakter: 

På iPhone kan du opsætte kontaktsynkronisering på to måder – en hurtig og en mere manuel.

Den hurtige metode er at installere en provisioning-profil, som sikrer korrekt og sikker synkronisering. Se videoen her for vejledning.

Alternativ opsætning (manuel)

  1. Åben indstillinger på din iPhone
  2. Find Kontakter, gå til Kontaktkonti og vælg Tilføj konto
  3. Vælg Anden, og tilføj CardDAV-konto
  4. Udfyld CardDAV-synkroniseringsdata

Kontakt din forhandler for at få synkroniseringsdata eller find dem i dashboardet under Indstillinger → Tilføjelser. 

Android: Sådan synkroniserer du One-Connect kontakter: 

Android har ikke indbygget mulighed for at synkronisere kontakter via CardDAV. For at synkronisere dine One-Connect-kontakter skal du derfor installere en app fra Google Play, der giver CardDAV-understøttelse. 

Vi kan ikke stå inde for sikkerheden i apps udviklet af 3. part, men følgende app lover CardDAV-understøttelse på Android. PeopleSync Client kan hentes her eller du kan søge på “CardDAV sync” i Google Play og vælge en app, du har tillid til. 

Jeg får en blank side, når jeg prøver at logge ind på Uni-tel mobil app? (kun iPhone)

Hvis du støder på en blank side, når du logger ind på din mobil app via Safari (kun iPhone), kan det være på grund af dine browserindstillinger. For at løse dette, gå til Indstillinger og tryk på Safari.

Under Anonymitet & Sikkerhed, vælg Skjul IP-adr.

Vælg her ”Kun sporingsmekanismer”

Nu kan du gå tilbage til loginskærmen og logge ind igen.

 

Installer Dashboardet som en app på din mobil

Her er en vejledning til installation af Dashboardet som app på både iPhone og Android:

iPhone (Safari)

  1. Åbn Safari og gå til URL’en for dashboardet: https://dashboard.one-connect.dk.
  2. Login med enten dit brugernavn eller Microsoft login.
  3. Tryk på Del-ikonet (firkanter med en pil opad) i bunden af skærmen.
  4. Vælg Føj til hjemmeskærm i menuen.
  5. Navngiv appen, hvis nødvendigt, og tryk derefter på Tilføj i øverste højre hjørne.
  6. Appen vil nu være tilgængelig på din hjemmeskærm og kan bruges som en almindelig app.

Android (Chrome)

            1. Åbn Chrome og gå til URL’en for dashboardet: https://dashboard.one-connect.dk.
            2. Login med enten dit brugernavn eller Microsoft login.
            3. Når siden er indlæst, vil du se en besked om at tilføje dashboardet til din hjemmeskærm. Alternativt kan du trykke på menu-ikonet (tre prikker i øverste højre hjørne).
            4. Vælg Føj til hjemmeskærm i menuen.
            5. Bekræft ved at trykke på Tilføj.
            6. Appen vil nu være tilgængelig på din hjemmeskærm og kan bruges som en almindelig app.

Vi anbefaler:
at du installerer Dashboardet som en Progressive Web App (PWA), uanset om du bruger computer, tablet eller mobil. En PWA giver dig hurtigere indlæsningstider, push-notifikationer for f.eks. nye voicemails, og hurtig adgang direkte fra din hjemmeskærm.

Appen opdateres automatisk, hver gang du åbner den, så du altid har den nyeste version uden at skulle opdatere manuelt gennem en appbutik.