Partner Account Manager

Vi oplever stor vækst i Uni-tel og har brug for flere dygtige resultatorienterede ”huntere”. Er det dig?

Vi kan tilbyde dig en super skarp produktportefølje som er frontrunner i markedet, ligesom du kommer til at arbejde med glade kunder og partnere som tilsammen udgør markedets laveste churn. Lyder det interessant, så er du måske den Partner Account Manager, som Uni-tel A/S søger til en fast stilling med opstart hurtigst muligt.

 

Bliv en del af et stærkt team

Uni-tel har de seneste år oplevet stor vækst, og vi har derfor brug for flere stærke sælgere til vores vinderteam. Teamet består i dag af mødebookere, Account Managere og en salgsdirektør, som du vil referere til.

Dine centrale ansvarsområder bliver at opbygge og udvikle en portefølje af nye forhandlere på det danske marked. Emner er der mange af, både i den traditionelle Telekom-branche, og i særdeleshed IT-branchen. Du kommer til at arbejde med produkter fra øverste hylde. Uni-tel er f.eks. de første i Danmark til fuldt at integrere Microsoft Teams i en total telefoniløsning, hvilket åbner mange døre hos både nye forhandlere og store slutkunder.

 

Salgstalent med stærkt ”huntergen”

Du kommer med en baggrund, hvor du tidligere har arbejdet med B2B-salg og har gerne erfaring med salg til partnere. Du er vedholdende i dit arbejde og har et udpræget ”huntergen” med minimum tre års salgserfaring. Du formår at følge opgaverne til dørs, og med din udadvendte personlighed formår du at gå til opgaverne med et smil og ser en glæde i at bidrage positivt til en travl hverdag. Du motiveres af at tale med mennesker og ser det som en spændende udfordring at præsentere Uni-tels unikke koncept i din opsøgende funktion over både telefon og møder. Du er en stærk kommunikator, og det forventes, at du er velformuleret i tale og på skrift. Har du erfaring fra Telekom- eller IT-branchen er det en fordel.

 

 

Som Partner Account Manager hos Uni-tel får du:

  • En udadvendt og alsidig hverdag med fleksible arbejdstider, men udgangspunktet er 8.30 til 16.30 mandag til fredag
  • En fast base fra Uni-tels kontor i Allerød, hvorfra du booker dine møder og kører ud til partnere primært på Sjælland og Øerne
  • En attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.  En virksomhed med god kantineordning, lounge og eget træningscenter, samt en kultur kendetegnet ved uformel omgangstone og en dagligdag i tæt kontakt med såvel kunder som kolleger
 

Om Uni-tel:

Uni-tel A/S er blandt Danmarks førende SIP- og mobiloperatører, og vi henvender os udelukkende til erhvervskunder. Vi samarbejder med et stort netværk af certificerede og kompetente forhandlere over hele Danmark. Vi bidrager til udvikling af partnernes forretning gennem en kompetent og effektiv indsats. I dag bliver IP-telefoni ofte kun solgt som en hosted løsning, hvor kunden får den sin telefoniplatform leveret fra et stik i væggen. For mange kan det imidlertid være en fordel at beholde PBX-anlægget i virksomheden, og derfor tilbyder Uni-tel A/S og vores forhandlere naturligvis begge dele.

Vil du være en del af teamet?

Send din ansøgning senest torsdag den 20. marts 2020. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CCO Henrik Anker Munck på tlf. 5117 1755 eller ham@uni-tel.dk. 

  

Her bor vi

Uni-tel
Gydevang 19
3450 Allerød