Partner Account Manager

Vi oplever stor vækst i Uni-tel og har brug for flere dygtige resultatorienterede ”huntere”. Er det dig?

Vi kan tilbyde dig en super skarp produktportefølje som er frontrunner i markedet, ligesom du kommer til at arbejde med glade kunder og partnere som tilsammen udgør markedets laveste churn. Lyder det interessant så er du måske den Partner Account Manager, som vi søger til en fast stilling med opstart hurtigst muligt.

Uni-tel - IP-telefoni og mobil til erhverv

Hos Uni-tel prioriterer vi både faglighed og trivsel højt. Det skal være sjovt at være her, og vi vil gerne have, at folk glæder sig ligeså meget til mandag som til fredag.

Bliv en del af et stærkt team

Uni-Tel har de seneste år oplevet stor vækst, og vi har derfor brug for flere stærke sælgere til vores vinderteam. Teamet består i dag af mødebookere, Account Managere og en salgsdirektør, som du vil referere til.

Dine centrale ansvarsområder bliver at opbygge og udvikle en portefølje af nye partnere på det danske marked. Emner er der mange af både i den traditionelle Telekom-branche, og i særdeleshed IT-branchen. Du kommer til at arbejde med produkter fra øverste hylde. Uni-tel er f.eks. de første i Danmark til fuldt at integrere Microsoft Teams i en total telefoniløsning hvilket åbner mange døre hos både nye forhandlere og store slutkunder.

Salgstalent med stærkt ”huntergen”

Du kommer med en baggrund, hvor du tidligere har arbejdet med B2B-salg og har gerne erfaring med salg gennem partnere. Du er vedholdende i dit arbejde og har et udpræget ”huntergen” med minimum tre års salgserfaring. Du formår at følge opgaverne til dørs, og med din udadvendte personlighed formår du at gå til opgaverne med et smil og ser en glæde i at bidrage positivt til en travl hverdag. Du motiveres af at tale med mennesker og ser det som en spændende udfordring at præsentere Uni-tels unikke koncept i din opsøgende funktion over både telefon og møder. Du er en stærk kommunikator, og det forventes, at du er velformuleret i tale og på skrift. Har du erfaring fra Telekom- eller IT-branchen er det en fordel.

Som Partner Account Manager får du:

  • En udadvendt og alsidig hverdag med fleksible arbejdstider og ansvar for at skabe din egen succes
  • En fast base fra Uni-tels kontor i Allerød, hvorfra du booker dine møder og kører ud til partnere primært på Sjælland og Øerne
  • En attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer. I en virksomhed med god kantineordning, lounge og eget træningscenter samt en kultur kendetegnet ved en uformel omgangstone og en dagligdag i tæt kontakt med såvel kunder som kolleger

 

Mød en af dine kommende kollegaer

Henrik er en af dine kommende kolleger hos Uni-tel. Klik på billedet og læs mere om Henrik og hans arbejde i Salg.

 

Vil du være en del af teamet?

Vi håber stillingen har fanget din interesse, derfor send din ansøgning til CCO Henrik Munck på ham@uni-tel.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Munck på 51 17 17 55 eller via ovenstående mail.

Vi indkalder til og afholder jobsamtaler løbende. Vi lukker for ansøgninger, når vi har fundet de rigtige kandidater.

 

Besøg vores karriereside og mød flere kolleger >>

 

Lidt andre ting, der er værd at vide

Stillingen er 37 timer, med fleksible arbejdstider, god pensionsordning og sundhedsforsikring.

Vi har til huse i Nordsjælland, i hyggelige og lækre lokaler. Herunder lounges og et velbesøgt træningscenter. Vi tilbyder bl.a. god frokostordning med egen kok, frisk frugt og kvalitetskaffe hele ugen, fælles morgenmad om fredagen, sjove events og fester i løbet af året. Derudover får du 28 topmotiverede og dejlige kollegaer.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Uni-tel

Uni-tel A/S er blandt Danmarks førende SIP- og mobiloperatører. Vi henvender os udelukkende til erhvervskunder og samarbejder med et stort netværk af certificerede forhandlere i hele Danmark. Vi bidrager til udvikling af forhandlernes og slutkundernes forretning gennem en kompetent og effektiv indsats. Uni-tel har oplevet stor vækst siden stiftelsen i 2007. Målet er dog ikke at blive branchen største. Til gengæld vil vi være de bedste. Både hvad angår teknologi, service og forretningsforståelse.

Passion for teknologi og mennesker

Hos Uni-tel brænder vi for teknologi. Vi elsker at udvikle og forbedre vores produkter. Og vi nyder at følge og støtte vores medarbejdere i deres passionerede indsats for hele tiden at blive endnu dygtigere. Vores tilgang til teknologi og mennesker har gjort, at vi i dag på flere områder er førende i verden inden for det, vi laver.

 

Er du den rette profil?

Så send din ansøgning og CV nedenfor til Henrik.

Du er velkommen til at kontakte Henrik Munck hvis du har spørgsmål til stillingen på telefon 51 17 17 55 eller mail ham@uni-tel.dk

Her bor vi

Uni-tel
Gydevang 19
3450 Allerød