Mødebooker til Inside Sales

Har du solid erfaring med mødebooking og salg over telefonen, og drives du af at skabe resultater? Holder du af at komme med idéer og have indflydelse på din egen dagligdag? Vil du være en del af en innovativ succesvirksomhed i høj vækst? Så er du måske netop den person vi søger til Uni-tel A/S’ Inside Sales team.

 

Jobbet:

Markedet for erhvervstelefoni er spændende og udfordrende. Konkurrencen er hård og dine evner til at tænke bredt og kreativt er derfor en nødvendighed for at blive en succes. Vi søger derfor en resultatorienteret mødebooker til at indtræde i vores Inside Sales team. Teamet består allerede af fire bookere, og du vil i det daglige referere direkte til Salgschefen.

Som mødebooker hos Uni-tel A/S vil dine primære arbejdsopgaver være følgende:

• Mødebooking af nye emner
• Op- og mersalg til eksisterende kunder
• Winback-aktiviteter på tidligere kunder

 

Din profil

Du er en erfaren hunter-profil, når det kommer til B2B-mødebooking og/eller salg over telefonen. Personlig gennemslagskraft er alfa og omega i dette job, og du motiveres af ’det næste salg’ samt skarpe målsætninger. Du vil udelukkende sidde med udgående opkald, og det er derfor afgørende for din succes, at du kan holde gejsten oppe til at ringe ud hele dagen. Derudover forventer vi, at du:

• Brænder igennem på telefonen
• Har masser af energi og gåpåmod
• Er udadvendt og initiativrig
• Er en teamplayer

Som person forstår du vigtigheden i at gå til opgaverne med et smil og ser en glæde i at bidrage positivt til en travl hverdag. Du er udadvendt, arbejdsom og sætter en ære i dit arbejde. Du er en stærk kommunikator, og det forventes, at du er velformuleret i tale og på skrift på dansk.

 

Som Mødebooker hos Uni-tel tilbyder vi dig:

  • En fast stilling i en succesfuld virksomhed i vækst
  • En attraktiv lønpakke, med grundløn på 28.000 kr./mdr. + provision
  • Fleksible arbejdstider med udgangspunkt i mandag til fredag kl. 8.30 til 16.30
  • God kantineordning, eget træningscenter samt en kultur kendetegnet ved uformel omgangstone og en dagligdag i tæt kontakt med såvel kunder som kolleger

Om Uni-tel:

Vi er blandt Danmarks førende SIP- og mobiloperatører, og vi henvender os udelukkende til erhvervskunder. Vi samarbejder med et stort netværk af certificerede og kompetente forhandlere over hele Danmark. Vi bidrager til udvikling af partnernes forretning gennem en kompetent og effektiv indsats.

I dag bliver IP-telefoni ofte kun solgt som en hosted løsning, hvor kunden får den internetbaserede telefoni leveret fra et stik i væggen. For mange kan det imidlertid være en fordel at beholde PBX-anlægget i virksomheden, og derfor tilbyder vi og vores forhandlere naturligvis begge dele.

Vil du være en del af teamet?

Så send din ansøgning nedenfor til Salgschef Henrik Anker Munck.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik på tlf. +45 5117 1755 eller ham@uni-tel.dk.  

Her bor vi

Uni-tel
Gydevang 19
3450 Allerød

Fandt du ikke hvad du søgte?

Udfyld dine kontaktoplysninger og lad os hjælpe dig videre