Det er lidt som gaming. Bare i .NET og beregnet til telefoni. Vil du hjælpe til?

Scenen er sat nord for København. Et multiplayerspil, hvor du under kyndig ledelse af CTO, Thomas Fabricius-Bjerre, en flok erfarne C#-skytter, et par cool js-gangsters og flere andre dedikerede specialister skal udføre et historisk kup. Det lyder farligt, men bare rolig: Teamet har din ryg. Og som .NET-udvikler bliver din rolle ren back-end, så du kommer ikke fra job med skudhuller i skjorten.

Et smukt univers – uden legacy

Universet er Uni-tel. En succes inden for erhvervstelefoni. Missionen er at bygge et nyt og topmoderne telefonsystem fra bunden. Så det handler om nyudvikling. Du skal ikke selv stå for værktøjer, våben og tag over hovedet, men vi har stort set ingen legacy. Det er forfra i ordets bogstavelige forstand. Og det er fedt!

Dine nye partners in crime

  • I virkeligheden kører vi sjældent hurtigt i bil i arbejdstiden, og vi skyder heller ikke vildt omkring os. Men vi taler en del om Tesla og Polestar, og der bliver fyret mange jokes af undervejs. Og så har vi et unikt sammenhold. Det kommer fra hjertet, når vi siger, at hvis du slutter dig til os, har vi din ryg.
  • Det gælder både CTO, Thomas Fabricius-Bjerre, og det gælder de afsindigt dygtige, professionelle og engagerede kolleger, du kommer til at dele dagen og koden med.

Missionen hos Uni-tel er at bygge et nyt og topmoderne telefonsystem fra bunden – INGEN legacy. Det handler om nyudvikling. Det bliver sjovt, spændende og svært. Til tider action-packed som i et skydespil, til tider kreativt og drømmeagtigt som i Minecraft.

  •  
  • Dit nye hovedkvarter er flot og ligger tæt på skoven. Lokalerne er fine og lyse, og udviklingsafdelingen bor naturligvis på den allerflotteste etage. Der er også et stort fitnessrum, men hvis du er mere til tastatur end til romaskiner, er det helt ok.
  • Som du ved, består et stærkt system af mange teknologier. Og vi bruger alle de fede. Udover C# får du skarpe kolleger med speciale i alt fra Microservices, Kubernetes, og Azure til RabbitMQ, Vuejs og PHP.

Se mere om arbejdspladsen her >>

Uni-tel-universet i virkeligheden

Uni-tel A/S blev stiftet i 2007 og er i dag blandt Danmarks førende SIP- og mobiloperatører til erhvervskunder. Vores platform – og det er den, du skal hjælpe med at gøre klar til fremtiden – er intet mindre end uovertruffen. Det er ikke noget, vi siger for at blære os – det er sådan, det er! Vi samarbejder med et stort netværk af dygtige, uafhængige forhandlere, som er enige med os, og som hjælper med at implementere vores løsninger ude hos kunderne.

Selvom der arbejdes hårdt og skabes resultater, er der rig plads til både grin og gode samtaler – vi har et fagligt højt miljø med risiko for at blive hængende

– CEO, Iben Sønderskov

Din mission hos Uni-tel – kort og klart

  • At bygge en ny telefoniplatform i .NET i tæt samarbejde med dine kollegaer
  • At bidrage til den i forvejen gode team-ånd med positivitet, erfaring og viljen til at lykkes

Husk: Du kommer ikke i ildkamp alene fra dag et. Du bliver tilknyttet tre særdeles erfarne .NET kolleger, som spiller en vigtig og aktiv rolle i dit introforløb.

Dine skills

Vi har en hel del uddannelse, så du kan godt level up undervejs, men før du besøger os første gang, håber vi, at du har …

  • 5+ års udviklingserfaring og solidt kendskab til .NET /.NET Core
  • Erfaring med C# og Git
  • Solid erfaring med unit-test og integrationstest
  • Kendskab til source softwarebibliotek SignalR
  • Indsigt i messagebroker fx RabbitMQ
  • Gerne erfaring med Microservices
  • Erfaring med Docker og Kubernetes er også et plus
  • Er nysgerrig, passioneret og videbegærlig og up to date på de nyeste teknologier
  • Tager ansvar for egen læring og formår at arbejde selvstændigt
  • Har ild i øjnene og nyder at diskutere løsninger, hjælpe og udfordre teamet

Er du nysgerrig og vil høre mere med det samme, så ring til Maiken hos CoreSearch på 22221015

… Lidt andre ting, der er værd at vide

Fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde, god pensionsordning og lækker frokostordning tilberedt af egen fransk kok.

26 dygtige, engagerede kolleger, der alle deltager aktivt på Uni-tel’s playday, som afholdes hver anden fredag.

Gratis Pepsi Max ad libitum (ah, pjat, du må da drikke præcis, hvad du vil).

En virksomhed i vækst. Målet er dog ikke at blive branchens største, men branchens bedste. Så det er ikke sådan, at Uni-tel hovedløst hamrer afsted og kun tænker på vækst. Vi vil vokse. Vi vil tjene penge (og gør det). Men på en måde, så vi er sikre på, at både kunder, samarbejdspartnere og, ikke mindst, personale er glade og tilfredse hele vejen.

Om Uni-tel:

Vi er blandt Danmarks førende SIP- og mobiloperatører, og vi henvender os udelukkende til erhvervskunder. Vi samarbejder med et stort netværk af certificerede og kompetente forhandlere over hele Danmark. Vi bidrager til udvikling af partnernes forretning gennem en kompetent og effektiv indsats.

I dag bliver IP-telefoni ofte kun solgt som en hosted løsning, hvor kunden får den internetbaserede telefoni leveret fra et stik i væggen. For mange kan det imidlertid være en fordel at beholde PBX-anlægget i virksomheden, og derfor tilbyder vi og vores forhandlere naturligvis begge dele.

Vil du være med?

Så send din ansøgning til maiken@coresearch.dk eller tryk på den lille grønne knap.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive til Maiken på +45 22 22 10 15 eller maiken@coresearch.dk

Her bor vi

Uni-tel
Gydevang 19
3450 Allerød