Kundecase: Dansk Revision

Kundecase: Dansk Revision

“Vi vil ikke risikere at blive hægtet af teknologisk”

Dansk Revision overgik efter flere års tilbageholdenhed til IP-telefoni. I dag er de ikke i tvivl om, at de både har markedets bedste og billigste telefonløsning.

 

”Vi er blevet anbefalet IP-telefoni i flere år, men vi opfattede det som usikkert og med risiko for udfald. Efterhånden var teknologien dog så udbredt og gennemprøvet, at vi lod os overbevise”, forklarer Peter Jørgensen, som er registreret revisor og partner hos Dansk Revision i Hillerød.

Ud over, at Dansk Revisions generelle tillid til teknologien var steget, beroede beslutningen på et godt tilbud på Uni-tels One-Connect fra KLC Erhverv.

 

Væsentlige besparelser

”De kom med et meget godt tilbud, som leverede væsentlige besparelser i forhold til det, vi kom fra. Selvom de havde lavet mange besparelser i forvejen på både den almindelige telefoni og mobiltelefonien, kunne de også gøre dette billigere”, siger Peter Jørgensen.

Læs også: Fakta og myter om IP-telefoni

 

Kvalitet i højsædet

Selvom prisen således påvirkede beslutningen, understreger Peter Jørgensen, at der ikke var tale om en ren spareøvelse. Det handlede også om ikke at blive hængende i en forældet teknologi, som potentielt kunne resultere i ringere kvalitet.

”Vi vil ikke risikere at blive hægtet af teknologisk. Jeg vil anslå, at 75 procent af vores rådgivning foregår via telefonen, så vi skal have det bedste. Det kan ganske enkelt ikke nytte noget, at kvaliteten ikke er i orden”, siger Peter Jørgensen.

 

Andre sælgere bekræfter valget

At Dansk Revision har fået den bedste telefonløsning, bliver de ikke blot bekræftet i ved, at det kører gnidningsfrit til daglig. De får også løbende indikationer på, at valget var det rette, når de bliver kontaktet med tilbud om at skifte til en anden løsning.

”Det er svært ikke at se det som et tegn på, at vi har den rigtige løsning”

– Peter Jørgensen, Partner

 

”Hver gang en sælger ringer og tilbyder os en løsning fra en anden udbyder, er de hurtigt væk igen, når de hører, at vi har en Uni-tel løsning. De prøver hverken at overbevise mig om, at jeg betaler for meget eller har et forkert produkt. Det er svært ikke at se det som et tegn på, at vi har den rigtige løsning”, siger Peter Jørgensen.

 

Stor tillid til rådgivning fra KLC

En sidste og nok så vigtig ting, der påvirker Peter Jørgensens tryghed ved valget af telefoni, er et langt og tillidsfuldt samarbejde med KLC Erhverv.

”Vi har købt mobiltelefoner hos KLC Erhverv gennem mange år og ad den vej oparbejdet et tillidsforhold. I dag er det sådan, at vi bare ringer og siger, hvad vi har brug for, og så lytter vi til rådgivningen, fordi de kender behovet. De stiller nogle få spørgsmål, og så har vi det, vi skal bruge. De er meget hurtige til at leve sig ind i min problemstilling”, siger Peter Jørgensen.

Dansk Revision, KLC Erhverv og Uni-tel

  • Dansk Revision er landsdækkende, men hver enhed fungerer selvstændigt
  • Dansk Revision i Hillerød, som denne artikel handler om, har ca. 12 ansatte
  • Professionel rådgivning og høj tilgængelighed er nøgleord for virksomheden
  • Virksomheden får leveret telefoni af KLC Erhverv i Lyngby
  • Platformen er Uni-tels One-Connect, som samler både mobil og fastnettelefoni

 

 

 

 

 

Dansk Revision

Løsning: One-Connect

Antal medarbejdere: 12+

Branche: Bogføring og revision; skatterådgivning

——————————————

Lidt om løsningen:

Dansk Revision har med valget af IP-telefoni, fået Uni-tels One-Connect løsning. Herved kan de samle deres eksisterende mobil løsning og opnå yderligere besparelse og adgang til flere muligheder med One-Connect platformen.

 

Vil du have en løsning som Dansk Revision?

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål angående IP-telefoni, så kontakt os direkte på 69 10 22 00 eller send en mail til kundeservice@uni-tel.dk.

Du kan også udfylde kontaktformularen her, så vender vi tilbage så hurtigt vi kan.

15 + 14 =

Kundecase: Vest-El

Kundecase: Vest-El

”Vi havde faste krav til både indhold og pris

 

Da Vest-EL Hvide Sande og TSR Electronic fusionerede, valgte de Uni-tel som leverandør af IP-telefoni til fastnet og mobil. Lund & Erichsen stod for implementeringen.

Af: Thomas Telving

 

Uni-tel og Lund & Erichsen kom med det bedste oplæg. Også økonomisk. De leverede den vare, vi søgte og var samtidig billigst.”

Sådan lyder den korte version fra direktør, Kasper Byskov, af, hvorfor valget faldt på Uni-tel, da Vest-El Hvide Sande og TSR Electronic fusionerede og derfor kun havde brug for ét teleselskab. Der var ellers rigeligt at vælge i mellem, forstår man.

Valgte det velkendte

”I forbindelse med fusionen gik vi bredt ud og sonderede markedet. Der var ekstremt mange løsninger, vi kunne have valgt. Vi valgte så at fortsætte med noget, vi kendte, og hvor vi også havde fået en god service tidligere”, forklarer Kasper Byskov, som i dag er direktør i det nye selskab Vest-El sammen med Jakob Fjord-Frandsen.

”… der var fin integration fra dag ét”

Kasper Byskov, Direktør

Lund & Erichsen stod for implementering og test af det nye fælles telefonsystem. Systemet skulle både håndtere mobil og fastnet og samspillet mellem dem, og så skulle det kunne køre på TDC’s net. Alt sammen blev funderet i Uni-tels IP-telefoniplatform One-Connect.

Levering til tiden

”Overflytningen gik godt. Der var ingen problemer. Og havde vi spørgsmål, blev vi godt hjulpet af Lund & Erichsen. Så vi kom op at køre den dag, vi havde aftalt, og der var fin integration fra dag ét”, siger Kasper Byskov.

Som tidligere direktør og ejer i TSR Electronic havde han erfaring med nogle features i det gamle telefonsystem, som virkede godt og dermed også kom til at stå som krav til en ny løsning.

Få, men klare krav

”Vi har generelt ikke et stort behov for mange funktioner, men vi havde nogle enkelte vigtige ting. Vi skulle f.eks. kunne trække et opkald på mobilen, når hovednummeret ringede, så vi ikke skulle løbe efter den. Og så havde vi brug for at kunne prioritere kald i forbindelse med vagtordningen, som kører både om natten og i weekenden”, forklarer Kasper Byskov.

Kravene blev opfyldt, og dermed er telefoni ikke længere noget, der optager meget tid i det daglige. Så længe, det virker, og det gør det.

”Vi er godt fornøjede med det, og vi har ikke haft nogen issues. Det kører, og det fungerer, og vi har fået leveret det, vi er blevet lovet”, slutter Kasper Byskov.

Vest-El, Lund & Erichsen og Uni-tel:

  • Vest-El blev i starten af 2019 til i en fusion mellem TSR Electronics og Vest-El Hvide Sande
  • Det nye selskab har ca. 50 medarbejdere
  • De tog telefonsystemet op til revision og valgte at fortsætte med Uni-tels One-Connect
  • Telefonsystemet er installeret og driftes og vedligeholdes af Lund & Erichsen
  • Det var bl.a. et krav, at mobil-telefonien kunne køre på TDC’s net

 

 

 

 

 

Vest-El

Løsning: One-Connect og mobiltelefoni

Antal medarbejdere: 50+

Branche: Elektriker

———————————————

Lidt om løsningen:

For Vest-El blev løsningen at fortsætte med Uni-tels løsning, som det ene firma havde anvendt før fusionen. Lund & Erichsens opgave var derfor at implementere det nye fælles system med både fastnet og mobil i Uni-tels One-Connect. Ved at samle al telefoni i én løsning, får Vest-El en økonomisk besparelse samt adgang til mange features i One-Connect platformen. Herunder Mobil app, personligt dashboard, kalenderintegration og statistik modul.

Vil du have en løsning som Vest-El?

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål angående IP-telefoni, så kontakt os direkte på 69 10 22 00 eller send en mail til kundeservice@uni-tel.dk.

Du kan også udfylde kontaktformularen her, så vender vi tilbage så hurtigt vi kan.

11 + 9 =

Kundecase: Dateco

Kundecase: Dateco

Vi ville jo fremstå som komplette idioter, hvis telefonen bare var optaget”

 

For Dateco er det en selvfølge, at de skal have et professionelt telefonsystem. Også selvom virksomheden kun har tre ansatte.

 

Dateco står bag drift og udvikling af regnskabsprogrammet WebFinance, som har over 5.000 brugere. I 2014 skiftede de deres gamle telefonsystem ud med Uni-tels One-Connect. Partner i Dateco, Thomas Hansen, fortæller her om forløbet.

 

Hvorfor valgte I at skifte telefonsystem?

”Vi havde et andet system, hvor vi oplevede udfald og i det hele taget ikke var så tilfredse. Samtidig havde vi behov for at kunne tilpasse det bedre. Vi ønskede mere fleksibilitet. Så da vores leverandør Technocom foreslog at skifte til Uni-tel, var vi klar”.

 

Hvordan forløb overflytningen?

”Det gik fuldstændig smertefrit. Vi satte os med konsulenten fra Technocom, som havde en masse viden om, hvad man kunne. Ud fra det besluttede vi, hvad der skulle laves. Vi havde selv en del forslag til det, som alt sammen kunne lade sig gøre. Det kunne det ikke i det gamle system, så det var også en af de gode ting.”

 

Hvilke funktioner i systemet benytter I til daglig?

”Når du fx ringer ind, kommer der en velkomst. Herfra vælges, hvad der videre skal ske, og vi har fastlagt, hvor mange der kan være i kø osv. Vi har også hjemmearbejdspladser, hvor vi kan bestemme, hvilke telefoner, der skal ringe og hvornår.

 

Hvor nødvendigt er det med et telefonsystem for en virksomhed som jeres?

”Helt nødvendigt. Vi ville jo fremstå som komplette idioter, hvis telefonen bare var optaget. Vi har en supportfunktion med 2-300 kald om ugen. Men med et system som One-Connect får man et professionelt udtryk, til billige penge.”

“… med et system som One-Connect får man et professionelt udtryk, til billige penge”

Thomas Hansen, Partner

 

Kan du give et eksempel på en nyttig funktion?

”En af de ting, der er vigtige for os, er, at når vi nu sidder tre, så har vi ikke brug for, at køen ringer hos os alle. Det kan være, at en af os sidder med en opgave, der kræver koncentration. Her er det rigtig nemt at melde sig ud af køen og ind igen. Det var det ikke før.”

 

Hvordan er samarbejdet med Technocom?

”Vores konsulent er sådan en, man kan ringe til, og så fikser han det stort set med det samme. Mange andre løsninger er jo in-house, og så skal der en tekniker ud, hvis noget skal ændres. Men fordi dette her er hostet hos Uni-tel, kan han logge ind og lave de rettelser, vi skal bruge.”

 

Vil du anbefale det til andre?

”Det vil jeg til hver en tid, og jeg gør det faktisk jævnligt. Når man handler med en lille virksomhed som Technocom, får man en anden personlig kontakt, end hvis man var kunde i et stort selskab. De kender en, når man ringer. Det er en kæmpe fordel.”

“… man får en anden personlig kontakt, end hvis man var kunde i et stort selskab. De kender en, når man ringer. Det er en kæmpe fordel”

Thomas Hansen, Partner

 

Er der andre ting, du særligt vil fremhæve?

”Et kodeord for løsningen helt generelt er fleksibilitet. Vi er it-leverandører hos mange virksomheder, og det, mange oplever omkring telefoni, er, at fleksibiliteten er dårlig. Man er meget fastlåst. Men her er der næsten ikke noget, der ikke kan lade sig gøre. Så fleksibiliteten er vanvittigt god.”

Kort om Dateco:

  • Dateco blev stiftet i 2002 og har tre medarbejdere
  • Forretningen er primært centreret omkring regnskabsprogrammet WebFinance
  • Telefoni bruges især til support på WebFinance
  • De har en One-Connect-løsning fra Uni-tel
  • De har fået leveret IP-telefoni fra Uni-tel gennem Technocom siden 2014

 

 

 

 

 

 

Dateco

Løsning: One-Connect

Antal medarbejdere: 3

Branche: Datamaskiner og -udstyr

———————————————

Lidt om løsningen:

Med One-Connect kan Dateco selv være med til at tilpasse løsningen til deres løbende behov.  Dateco har fået et fleksibelt og professionelt telfonsystem samt en økonomisk besparelse. Derudover adgang til mange ekstra features som Mobil app, personligt dashboard, kalenderintegration og statistik modul.

 

 

Vil du have en løsning som Dateco?

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål angående IP-telefoni, så kontakt os direkte på 69 10 22 00 eller send en mail til kundeservice@uni-tel.dk.

Du kan også udfylde kontaktformularen her, så vender vi tilbage så hurtigt vi kan.

11 + 15 =

Kundecase: Søgård Byg

Kundecase: Søgård Byg

En enkel telefonløsning til administration og byggeledere

 

Søgård Byg blev fastnetkunder hos Uni-tel, da deres gamle system skulle udskiftes. Efter et par år som tilfredse kunder fulgte mobilerne med, så i dag ligger al telefoni samme sted.

 

Hos Søgård Byg har de hænderne fulde. Ikke af telefoner, men af værktøj, byggematerialer og planlægning. Telefonien, ja den skal sådan set bare virke. Og det gør den med den Uni-tel-løsning, Technocom har implementeret hos dem.

”Det startede med, at vores gamle telefonomstilling gik i stykker, og da vi skulle have nyt valgte vi IP-telefoni. Det var i 2015, så vi har været kunder i nogle år nu”, fortæller Elke Hansen, som står for administrationen i den godt 50 mand store virksomhed.

 

Support tæt på

Hos Søgård Byg betyder det noget at have en lokal forhandler i nærheden, man stoler på. Research og overvejelser i forbindelse med valg af ny telefonløsning var i vidt omfang erstattet af tillid til leverandøren Technocom, som de kendte godt i forvejen.

”Vi kender dem og stoler på deres rådgivning, så vi brugte ikke meget tid på at spekulere over valget. Det betyder meget, at man kender den person, man taler med”, siger Elke Hansen.

 

Al telefoni samlet ét sted

Med tilliden på plads tøvede Søgård Byg heller ikke med at følge Technocoms anbefaling om at samle al telefonien hos Uni-tel.

“Det, vi allerede havde, fungerede godt, og det er en fordel, at der er én, der ved, hvordan det hele hænger sammen”
– Elke Hansen, Administrationsansvarlig

”Efter et stykke tid flyttede vi også mobilerne over. Det, vi allerede havde, fungerede godt, og det er en fordel, at der er én, der ved, hvordan det hele hænger sammen. Og så er han der hurtigt, hvis noget skal ordnes, og han er meget serviceorienteret”, siger Elke Hansen om konsulenten fra Technocom.

 

Diskret kvalitet

I dag har Søgård Byg fem bordtelefoner på kontoret og 25 mobiltelefoner, som sikrer kontakten til byggelederne ude hos kunderne. Det hele er samlet i Uni-tels One-Connect, som bl.a. rummer omstilling, køer, velkomsthilsen og telefonsvarer. Fordi, det fungerer, er det på mange måder en ydelse, der er usynlig i den daglige drift.

Det skal bare virke. Når ting virker, bruger vi ikke resurser på at tænke over dem”, siger Elke Hansen.

 
Og hvad med prisen?

”Jeg synes den er rimelig. Der ringer hele tiden nogen, der vil gøre det billigere, men det kan de ikke.”

Kort om Søgård Byg:

  • Søgård Byg bygger huse, erhvervsdomiciler, lagerhaller, forretninger mv.
  • Har ca. 45-50 ansatte
  • Stiftet for 30 år siden af Kjeld Hansen
  • Ligger i Søgård ved Aabenraa
  • Får leveret IP-telefoni fra Uni-tel med hjælp fra Technocom

 

 

 

 

 

Søgård Byg

Løsning: One-Connect og mobiltelefoni

Antal medarbejdere: 40+

Branche: Byggebranche

———————————————

Lidt om løsningen:

Da Søgård Byg i forvejen havde IP-telefoni fra Uni-tel, var det nærliggende at flytte deres mobiltelefoni over til samme operatør. Søgård Byg har fået én samlet telefoniløsning, og har derfor sparet udgifter til telefonsystemer og hardware, da Uni-tels løsning ligger i skyen. Udover besparelsen i den samlet løsning, har de adgang til en række features som one-number, gratis interne kald, et interaktivt personligt omstillingsbord – My One-Connect, en mobil app, samt et statistik modul.

 

Vil du have en løsning som Søgård Byg?

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål angående IP-telefoni, så kontakt os direkte på 69 10 22 00 eller send en mail til kundeservice@uni-tel.dk.

Du kan også udfylde kontaktformularen her, så vender vi tilbage så hurtigt vi kan.

10 + 15 =

Kundecase: Gads Forlag

Kundecase: Gads Forlag

”Vi har sparet cirka 40 procent på at skifte selskab”

 

KLC Erhverv rådgav Gads Forlag til at lægge både internet og telefoni hos Uni-tel. Resultatet er en driftssikker og agil løsning og løbende besparelser på cirka 40 procent. Gads direktør, Mette Jokumsen, fortæller om forløbet.

 

I har skiftet telefonsystem – hvorfor?

”Da jeg startede som ny direktør hos Gad, gik jeg de faste omkostninger igennem, og telefonien så ret dyr ud. Jeg ved, at der er meget konkurrence på telefoni, så jeg syntes, vi skulle prøve det af. KLC Erhverv nåede at henvende sig til mig, før jeg gik i gang, så den mulighed greb jeg.”

 

Hvad lagde I især vægt på, da I skulle skifte telefonsystem?

”Det handlede om økonomi. Vi har det samme udstyr med fastnet, mobiler, fibernet osv. men vi har sparet omkring 40 procent på at skifte selskab.”

 

I har valgt at bruge Uni-tels One-Connect. Hvordan er det at arbejde med?

”For os er det vigtigste, at det bare virker, og det gør det. Jeg ser telefoni lidt ligesom, at der skal være strøm i kontakterne og varme i apparaterne. Det skal simpelthen bare altid virke.”

 

Hvordan var oplevelsen med selve overgangen?

”Det forløb smertefrit. Det drejede sig om hele serversystemet og internetforbindelsen, og der var flere teknikere ude, så det var ret omfattende. Men vi var forberedt i god tid og vidste, hvad der skulle ske på hvilke dage i forhold til at lukke ned på bestemte tidspunkter osv.”

”Jeg synes, det var godt tilrettelagt. Jeg er ikke it-chef, og for en, der ikke er inde i detaljerne, har det været en betryggende proces. Det synes jeg, de har været rigtig gode til.”

 

Vil du anbefale det til andre?

”Ja, helt sikkert. Der er jo konkurrence på priserne på området, og man kan ligeså godt få så meget som muligt for sine penge”.

 

“Det er vigtigt for mig, at det er nogen, jeg har tillid til”
– Mette Jokumsen, direktør

 

Er der andre ting, du vil fremhæve i forhold til processen?

”Det betyder noget, at der kommer folk ud, man har tillid til. At man føler, at man er på talefod, og at det ikke er en sælgerkonge, der lover en masse, han ikke kan holde.”

”Den personlige kontakt og overbevisningen om, at det er mennesker, jeg kan regne med og stole på, er vigtig. De har været sympatiske, og de har ikke solgt katten i sækken. Det er vigtigt for mig, at det er nogen, jeg har tillid til.”

FAKTA:

  • Gads Forlag har omtrent 25 medarbejdere

  • Forlaget udgiver især værker om historie og kultur samt romaner og biografier og står samtidig bag Danmarks mest citerede opslagsværk, Kraks Blå Bog

  • Da Gads Forlag skiftede til IP-telefoniselskabet Uni-tel var de især opmærksomme på prisen. De har opnået løbende besparelser på cirka 40 procent

 

 

 

 

Gads Forlag

Løsning: Telefoni og internet

Antal medarbejdere: 25+

Branche: Forlagsbranchen

——————————————-

Lidt om løsningen:

For Gads Forlag handlede det i høj grad om den økonomiske besparelse ved at samle alt under et selskab. Ved at samle internet samt al telefoni i Uni-tels One-Connect, opnåede de en betydelig besparelse. Løsningen omfatter fastnet, mobiler og fibernet. Udstyret er det samme, kun selskab bag der er skiftet. Gads Forlag er blevet rådgivet af KLC Erhverv, der ligeledes har stået for installationer.

 

Vil du have en løsning som Gads Forlag?

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål angående IP-telefoni, så kontakt os direkte på 69 10 22 00 eller send en mail til kundeservice@uni-tel.dk.

Du kan også udfylde kontaktformularen her, så vender vi tilbage så hurtigt vi kan.

13 + 5 =